Musik

Musik og lyd er ikke universelle størelser

Hele mit voksne liv har jeg arbejdet med noget så flygtigt som musik og lyd. Man kan ikke røre lyd, og der eksisterer kun i det øjeblik det høres. Men alligevel har lyd og musik potientialet til at ændre vores syn på verden, og hvordan vi ser os selv i den. Musik kan hjælpe os igennem svære stunder i vores liv, gøre os opstemte og kan ikke kun ændre opfattelsen af os selv, men også hvordan vi ser verden udenfor os selv.

 

 “Man kan ikke røre lyd, og den eksisterer kun i det øjeblik, den høres. Men alligevel har lyd og musik potientialet til at ændre vores syn på verden, og hvordan vi ser os selv i den.”

 

Musik og lyd er ikke en universel størelse. Et stykke musik der afspilles under forskellige om-stændigheder, kan ændre den måde lytteren opfatter det pågældne stykke musik. Alt efter om musikken bliver opført i en koncertsal, rockklub på gaden eller i en film. Det samme stykke musik kan virke irriterende og invasivt eller det kan omfavne dig på et dansegulv eller understøtte en handling i en film, som kan give musikken en helt ny mening.

Et godt eksempel er Stanley Kubricks  brug af Johann Strauss’ den yngres vals “An der schönen blauen Donau”. Når mange hører det stykke musik i dag, vil der for mange dukke et billede af rumskibe op fra Stanley Kubricks film “Rumrejsen år 2001”.

 

Før Kubrick skabte sit mesterværk Rumrejsen år 2001, var der ingen, der forbandt “An der schönen blauen Donau” med verdensrummet og rumskibe.

 

Hvordan musik opfattes er derfor ikke kun bestemt af, hvordan det lyder isoleret set, men hvordan det er opført, hvor man hører det, hvornår man hører det, hvem der opfører det, hvordan det er indspillet og ikke mindst, hvem du hører det med. Se eller gense den ikoniske scene fra Kubricks mesterværk fra 1968 nedenfor.

 

Goto Top